
Indendørs mobildækning er en nødvendighed i dagens Danmark
I dag er de fleste online hele tiden – og gerne på flere enheder på én gang. Ifølge Energistyrelsen foregår 80 % af al mobiltelefonbrug indendørs, og man forventer, at det tal stiger til over 90 % inden for et kort årække. Alligevel oplever mange udfordringer med dårlig dækning i bygninger. Beton, stål og energiruder blokerer signalet, og resultatet er udfald, langsomme forbindelser og frustration – netop dér, hvor folk arbejder, handler, rejser eller opholder sig.
Dårlig indendørs mobildækning skaber problemer i hverdagen:
- Afbrudt kommunikation i kritiske arbejdssituationer
- Forringet serviceoplevelse for kunder, gæster og patienter
- Hindringer for digitale løsninger og arbejdsgange
- Øget usikkerhed i akutte situationer, hvor kommunikation er livsnødvendigt
DAS-anlæg sikrer stabil indendørs mobildækning
Et DAS-anlæg (Distributed Antenna System) løser udfordringen ved at modtage mobilsignalet udefra og fordele det via antenner placeret strategisk i bygningen. Dermed sikres en stabil og ensartet dækning på alle etager – også i kældre, trappekerner og andre svære zoner.
Med et DAS-anlæg følger signalet med ind, så både telefoni og data fungerer uden afbrydelser. Kapaciteten kan skaleres, så den matcher bygningens behov og brugernes krav – i dag og i fremtiden.
Hos Telpartner er vi specialister i end-to-end-løsninger. Vi tager ansvar for hele processen – fra analyse og projektering til installation, drift og vedligeholdelse. Med mere end 20 års erfaring fra hospitaler, lufthavne, kontorer og infrastruktur leverer vi driftssikre, operatøruafhængige DAS-løsninger, der giver stabil forbindelse i selv de mest komplekse bygninger.