
Hvorfor vælger vi Andrew DAS-systemer?
Indendørs mobildækning er i dag en kritisk del af bygningens infrastruktur. Alligevel bliver DAS-løsninger ofte vurderet ud fra hardwarepris alene – uden blik for drift, stabilitet og langsigtet værdi. Hos Telpartner har vi valgt en anden tilgang. Vi designer DAS-løsninger med fokus på ensartet performance, lav støj og forudsigelig drift over tid. Det stiller høje krav til både analyse, design og de komponenter, der udgør anlæggets fundament.
Derfor anvender vi konsekvent Andrew DAS-komponenter fra CommScope som grundlag for vores løsninger indenfor indendørs mobildækning.
Lavere totalomkostninger
Selvom indkøbsprisen på Andrew DAS-udstyr kan være højere, viser erfaringen, at den samlede økonomi ofte er lavere over anlæggets levetid sammenlignet med markedet. Færre driftsproblemer, mindre re-design og længere levetid giver en mere forudsigelig og omkostningseffektiv løsning.
Hos Telpartner opstår kvaliteten i samspillet mellem behovsanalyse, design, installation og drift. Andrew er et bevidst kvalitetsvalg, der understøtter denne tilgang – men det er helheden, der sikrer stabil mobildækning år efter år.
Fordele ved Andrew DAS-systemer
- Dokumenteret kvalitet. Anvendt i kritiske miljøer, hvor ensartet signal og stabil drift er et krav – ikke et ønske.
- Stabil performance over tid. Lavere støjniveau og færre afvigelser giver mere ensartet dækning og mindre behov for fejlfinding.
- Bedre designmuligheder. Teknisk præcision og fleksibilitet gør det muligt at afbalancere dækning, kapacitet og fremtidige behov korrekt.
- Lavere driftsmæssig kompleksitet. Færre fejl og mindre behov for justeringer reducerer både driftsforstyrrelser og løbende omkostninger.


