
Case
Telpartner og Eltel sikrer indendørs mobildækning på danske hospitaler
Et stærkt samarbejde
Danske hospitaler står ofte over for udfordringer med dårlig mobildækning på kritiske områder, hvor pålidelig kommunikation er afgørende for både patient og personalebehov.
For at løse dette problem udfører Telpartner og Eltel analyse og dækningsberegning med henblik på af designe en løsning, der effektivt forbedrer mobildækningen på hospitalerne. Samarbejdet mellem Telpartner og Eltel sikrer en effektiv og stabil kommunikationsinfrastruktur, som opfylder hospitalernes høje krav til driftssikkerhed.
Vi leverer komplette DAS-løsninger med fokus på kvalitet og effektivitet
Sammen står Telpartner og Eltel for både levering og installation af Distributed Antenna System (DAS)-løsninger, hvilket sikrer optimal dækning og netværksydelse. Det stærke samarbejde mellem de to virksomheder garanterer, at der leveres høj kvalitet gennem hele projektforløbet, fra den indledende idéfase til færdiggørelsen af den fuldt operationelle løsning.
Gennem mange års partnerskab har Telpartner og Eltel opbygget en skarp opdeling af kompetencer og opgaver. Denne tydelige ansvarsfordeling er en stor styrke, da det sikrer, at alle aspekter af projektet håndteres af eksperter inden for deres respektive områder.
Telpartner står for projektledelsen fra idé til færdig løsning. De leverer projektering udført af deres egne erfarne ingeniører og anvender kvalitetsprodukter fra Commscope, som er en global markedsleder inden for DAS løsninger. Denne tilgang sikrer en fremtidssikret løsning med de bedste teknologier til rådighed.
Eltel tager sig af implementeringen, installationen og den efterfølgende drift af løsningen. Deres erfarne projektledere og installatører sikrer, at alle processer forløber effektivt og gnidningsfrit, hvilket resulterer i en problemfri implementering og en optimal oplevelse for kunden.
”Det er vigtigt for os at have et transparent og tæt samarbejde med en høj grad af kommunikation, så vi altid har styr på processerne og sikrer en kvalitetsløsning fra A til Z. Vi har altid fokus på løbende udvikling, så vi sikrer den bedste løsning til vores kunder.”
Kit Tolstrup, Projektleder/Teamleder hos Eltel Networks.
Om Eltel
Eltel er førende serviceudbyder af kritisk infrastruktur, der muliggør vedvarende energi og højtydende kommunikationsnetværk. Eltel designer, planlægger, bygger og sikrer driften af netværk for en mere bæredygtig og forbundet verden i dag og for fremtidige generationer. I alt er vi ca. 5.000 medarbejdere, og i 2023 var den årlige omsætning på EUR 850,1 mio. Hovedkontoret ligger i Sverige, og Eltels aktier har været noteret på Nasdaq Stockholm siden 2015.